Aviser og ugeblade

 

Hvis du abonnerer på et tidsskrift, er det en god ide at få det sendt til din nye adresse med dit navn på.

Beboermidler/beboerbank

Vi har en beboerbank i huset, hvor vi opbevarer kontanter for beboerne. Derved undgår vi for mange kontanter i lejlighederne. Hvis du ønsker at oprette en beboerkonto, så henvend dig til vores sekretær. Der kan hæves hos Bente eller Lisbeth på hverdage mellem 8 og 16.

Bespisning af gæster

Du er meget velkommen til at invitere gæster til spisning. Køkkenet skal blot have besked en dag i forvejen. Der kan inviteres op til 16 gæster efter nærmere aftale med køkkenet.

Prisliste hænger i spisestuen. Udgiften afregnes over servicepakken en gang månedligt.

Blomster

Du er velkommen til at have blomsterkummer stående på din terrasse. Blot kan vi ikke påtage os sørge for, at blomsterne bliver vandet.

Boligstøtte

 

Boligstøtte søges hos Udbetaling Danmark. Enten på borger.dk med NEM-ID eller på en blanket, som kan rekvireres hos kommunen. Når du søger boligstøtte, skal du være opmærksom på at medsende den attestation fra Danske Diakonhjem, som er vedlagt din lejekontrakt.

Bruger-/Pårørenderåd

Se vedhæftede folder.

Dyr

Vi har i huset 2 katte, som færdes frit omkring. Desuden har vi på fold 2 shetlandsponyer.

Forsikring

Indboforsikring tegnes af lejer efter behov.

Forstander

Bente Kampmann er forstander. Hun kommer rundt i huset næsten dagligt – og tager gerne en snak, hvis du har behov/spørgsmål.

Foto

Vi tager mange billeder – både i hverdagen, og når vi holder fest. Nogle af disse hænger vi op på vores opslagstavle, andre bruges i vores nyhedsbrev eller på vores facebookside. Vi er meget omhyggelige med ikke at vælge fotos, der på nogen måde kan virke kompromitterende. Hvis du ikke ønsker, at vi benytter billeder af dig, bedes du give besked til Bente eller Lisbeth.

Frisør, massør, fodpleje

Kommer regelmæssigt i huset. Du giver blot besked til personalet, hvis du ønsker at benytte denne service.  Du kan naturligvis stadig benytte dine hidtidige behandlere, hvis du ønsker det. De er velkomne i huset.

Gardiner

Der hører ikke gardiner til lejemålet, så disse køber du selv. Gardinstænger hører til lejemålet.

Gymnastik

Der er gymnastik i spisestuen fredag formiddag.

Havemøbler

Du må gerne have dine egne havemøbler stående på terrassen udenfor din lejlighed. Blot vil vi opfordre til, at de fjernes, når efteråret kommer, så du undgår, at de blæser rundt, hvis der kommer storm.

Indflytningssamtale

Personalet vil kontakte dig for en indflytningssamtale. Ved indflytningssamtalen sættes en dato for en efterfølgende opfølgningssamtale.

Indskudslån

 

Se oplysninger her.

Kontaktoplysninger

Hjemmets adresse er:

Friplejehjemmet Lillebælt

Fænøsundvænget 3

5500 Middelfart

Hovednummer: 63 41 30 00

Købmand

Signe kører rundt med en lille købmandsvogn onsdag formiddag. Her kan du købe chokolade, øl mm. Du har også mulighed for at bestille varer til levering ugen efter.

Licens

 

Betales af beboeren. Stofas lille TV-pakke betales over huslejen. Orienteringsskrivelse fra Stofa vedlægges.

Læge

Bor din læge langt væk, kan det være en fordel at skifte til en i lokalområdet. Det gør det lettere at få lægebesøg i hjemmet. Bor din læge mere end 15 km fra din bopæl, fraskriver du dig retten til hjemmebesøg.

Nyhedsbrev

 

Hver måned udsender vi et nyhedsbrev til pårørende og andre, der måtte være interesserede i at følge livets gang i vores hjem. Hvis dine pårørende ønsker at modtage nyheder, invitationer mm. fra vores hjem, skal de blot give oplyse mailadresse til Lisbeth – gerne på mail dam@diakon.dk

Pedel

Vores pedel Henrik Nielsen hjælper gerne med små praktiske opgaver. Har du et større projekt, du ønsker hjælp til, betaler du 350 kr./time for hans hjælp.

Rygning

Vores hjem er røgfrit indenfor. Du bestemmer dog selv, om der må ryges i din lejlighed.

Sekretær

Vores sekretær hedder Lisbeth Dam. Hun kender til hjemmets rutiner og hjælper meget gerne med opgaver, der ligger ud over plejen.

Service

Når du eller dine pårørende bruger dit eget service, bedes I sørge for at det bliver i lejligheden. Opvask af eget service påhviler beboeren.

Servicepakke

Servicepakken indeholder de ydelser, du har mulighed for at vælge. Dine valg kan ændres efter behov. Hvis du er indlagt eller på ferie, betaler du ikke for maden i den periode. Måltider afbestilles en dag i forvejen.

Lisbeth ligger inde med en kopi af din aftale.

Vær venligst opmærksom på at dit tøj er mærket med nummer, inden det lægges på plads.

Sidste vilje

Se bilag

Støtteforening

Se vores folder (og indbetalingskort)

Sygeplejerske

Vi har vores egen sygeplejerske i huset. Hun hedder Helle Hansen og har et godt kendskab til samtlige vores beboere. Ønsker du en samtale med Helle, giver du blot besked til personalet.

Tandlæge

Du kan beholde din tandlæge. I visse tilfælde kan du tilmeldes omsorgstandpleje.

Telefon

Der er telefonstik i lejligheden. Du melder selv flytning hos dit teleselskab.

Udearealer

Vi har stor glæde af vores have med orangeri og højbede. Vores beboere har fri adgang til at plukke diverse bær, når det er sæson.